Foredrag og booktalk på Ørum Bibliotek d. 31. januar kl. 19-20.30

Pressemeddelelse:

Norddjurs Gentænker Evolutionen

Norddjurs Biblioteker hylder Darwins gentænkning af Livet med en bred vifte af foredrag, booktalks, udstillinger og skrivekonkurrence for børn. Det hele er del af Aarhus som Kulturhovedstad 2017, hvor temaet er Gentænk.

Charles Darwin gentænkte netop livet, da han udgav bogen ”Om arternes oprindelse” i 1859, den måske mest betydningsfulde bog i nyere tid. Darwin opdagede, at alt liv konstant udvikler sig og tilpasser sig de skiftende omgivelser. For hvert enkelt levende væsen handler det om at overleve og føre sine gener videre til næste generation.

Det betyder ifølge visse tænkere, at mennesket nok ikke er skabt af Gud i Guds eget billede, som en fiks og færdig skabning; mennesket er derimod resultatet af en årtusinder lang (og ret kompliceret) evolution fra celle til fisk til abe til menneske. Og, som alt andet liv på kloden, bliver vi med at udvikle os som art.

Evolutionstemaet åbnes med foredraget ”Videnskabelig åbenbaring eller religiøst chok?” på Ørum d. 31/1 og Ørsted Biblioteker d. ½, begge dage kl. 19. Her vil biolog, Jan Gruwier Larsen, fortælle om Darwin og evolution i et videnskabeligt perspektiv. Herefter vil han sammen med bibliotekets litteraturformidler, Thomas Olesen, lave en booktalk om skønlitterære og faglige bøger, der forholder sig til evolutionens på en gang chokerende og frigørende potentiale for mennesket. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

D. 2/2 holder Jan Gruwier Larsen desuden foredrag for de større børn på Ørum Skole. I foredraget, ”Hvorfor er du så elendigt konstrueret?”, fortæller han om alle menneskekroppens fejl og mangler. Mennesket er nemlig langt fra en perfekt skabning, men er tværtimod fuld af mærkelige fejl og kortslutninger.

Der er også plads til at lade fantasien råde. Alle børn og barnlige sjæle opfordres til at skrive en god historie på maks. 2 sider om livet på Jorden, som det ser ud om en million år. Læs mere om rammerne for historien på www.norddjursbib.dk. Frist for aflevering er d. 19/2.

Under titlen ”En Mærkelig Fisk” kan man se kunstneren Malene Kyeds værker, som fortolker evolutionens sære væsener på sine billeder. Udstillingen, som er støttet af Flexmiddelpuljen under Norddjurs Kommune, vandrer rundt mellem alle Norddjurs Bibliotekers filialer i Ørum, Ørsted, Auning og Grenaa.

Videnskabelig åbenbaring eller religiøst chok? Foredrag og booktalk om Evolution og Darwin. V/ biolog, Jan Gruwier Larsen og litteraturformidler, Thomas Olesen. Gratis inkl. kaffe og et stk. kage. Ørum Bibliotek d. 31/1 Ørsted Bibliotek d. 1/2

Videnskabelig åbenbaring eller religiøst chok?
Foredrag og booktalk om Evolution og Darwin. V/ biolog, Jan Gruwier Larsen og litteraturformidler, Thomas Olesen. Gratis inkl. kaffe og et stk. kage. Ørum Bibliotek d. 31/1 Ørsted Bibliotek d. 1/2

Hvorfor er du så elendigt konstrueret? For 8. – 9. klasse
Foredrag med biolog, Jan Gruwier Larsen, om evolutionens spor Ørum Skole d. 2/2

Skrivekonkurrence om Evolution – for børn i alle aldre
Skriv en historie på maks. 2 sider om livet på jorden om en million år. Ørum Bibliotek Afleveringsfrist d. 19/2

En Mærkelig Fisk
Vandreudstilling. Kunstneren Malene Kyed udstiller værker, der med blyant og raderingsnål viser evolutionens vilde og tilfældige ageren. Udstillingen vises på bibliotekerne i Ørum i februar, Auning i marts, Ørsted april og Grenaa i maj.

For mere information:

Thomas Olesen Norddjurs Biblioteker tho@norddjurs.dk Tlf.: 8959 3000